A4 Arbejdsmiljø: 27.08.20
Af: Jonas Sivkær Pettersen
Nye tal fra Jobpatruljen viser, at der fortsat er omfattende problemer med unges arbejdsmiljø. Dansk Erhverv genkender ikke billedet, men er der udfordringer, skal der kigges på det, lyder det.
[...]
Kommer man som ung ud for en arbejdsulykke ved flaskeautomaten, eller modtager man trusler, når man sidder ved kassen, kan det få betydning senere i arbejdslivet.
Det vurderer lektor Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Mette Lykke Nielsen forsker i unges arbejdsliv, og de arbejdsmarkedsforandringer og arbejdsmiljøproblemstillinger de unge møder.
"Vi ved, at de unge erhvervsaktive i alderen 18-29 år er dem, der har den højeste grad af fysisk hårdt arbejde. De har mere belastende arbejdsstillinger og mere løfte- og skubbearbejde end alle andre gruppe på arbejdsmarkedet. Og det sætter sig i kroppen. Vi ved samtidig, at konsekvenserne af fysiske belastninger akkumuleres over tid. Det vil sige, at jo flere år med fysisk anstrengende arbejde eller løftearbejde, jo større er risikoen for langtidssygefravær og førtidspension. Så når unge under 18 år har fysisk belastende arbejde eller får arbejdsskader, må det formodes at have konsekvenser for sygefravær og førtidspension på sigt," forklarer hun og fortsætter:
"Unge står foran et langt arbejdsliv, og vi har som samfund brug for, at de kan holde til det. Derfor er der brug for en tidlig forebyggende indsats, og der er behov for mere forskning om unge arbejdstagere under 18 år. Der er lavet meget lidt dansk forskning på området. Faktisk er det normalt, at unge starter deres arbejdsliv, når de er 15-16 år. Derfor undrer det mig, at det ikke har større fokus."
