Ciskønnet. Non-binær. Polyamorøs. Queer. Debatten om køn og seksualitet gløder. Samtidig identificerer de fleste unge sig som heteroseksuelle og som mænd og kvinder. I det nyeste afsnit af podcastserien 10 tendenser i ungdomslivet undersøger vi køn og seksualitet som noget flydende og mangfoldigt, men også som noget genkendeligt og traditionelt. Vi spørger, hvad der nyt, og hvad der er gammelt, og hvilke muligheder og risici det skaber for unge.
Denne gang er det lektor ved CeFU, Mette Lykke Nielsen, der sidder i værtsstolen, mens lektor og souschef ved CeFU, Niels Ulrik Sørensen, gæster studiet sammen med Christian Graugaard, professor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.