Lektor Mette Pless er blevet interviewet til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i artiklen Forælderkurser afgør unges uddannelsesvalg d. 12.04.2018. Artiklen omhandler forælderkurser og valgfag, der er blevet indført for at få flere elever til at vælge en erhvervsskole. I artiklen fortæller Mette Pless b.la. at forældre spiller en vigtig rolle i børns uddannelsesvalg:
- De unge efterspørger voksne, der kan være med- og modspillere til deres overvejelser. Her er forældrene oplagte, fordi de kender deres børn godt. Men forældrene kan ikke stå alene, fordi deres viden ikke er opdateret. Uddannelseslandkortet har ændret sig meget, siden de selv tog et valg.
- Man skal tænke nye veje i forhold til vejledning. Den traditionelle forældreaften med PowerPoint-visning-er går ofte hen over hovedet på forældrene, ligesom det gør for de unge. Det viser vores rapport også, hvor vi har interviewet en række forældre efter sådan et arrangement. Flere af forældrene kunne ikke skelne uddannelserne fra hinanden efterfølgende. Så nytænkning, som for eksempel forældrekurser, lyder interessant.
(Artiklen er for abonnementer)