Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, og unge på kanten skal have den hjælp, de har behov for - og i rette tid. Og så skal flere unge generelt få en bedre og mere direkte vej til den uddannelse og det job, der matcher deres kompetencer. Det er nogle af målene for det arbejde, som regeringen nu sætter i gang.
Regeringen har nedsat et udvalg under Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling. Udvalget består af syv medlemmer, som er bredt sammensat af eksperter fra uddannelses- og forskningsverdenen samt erhvervslivet.