Hvad er op og ned i debatten om unges trivsel og mistrivsel?
Det kan du høre Noemi Katznelson, Karen Wistoft og Svend Brinkmann drøfte i Brinkmanns briks.
En af Noemi Katznelsons hovedpointer er, at vi skal passe på vores trang til gerne at ville tegne alt for generelle og overlejrende fortællinger om unge. For så risikerer vi, at vores fortællinger pendulerer fra den ene yderlighed til den anden. Vi skal i stedet kunne rumme, at det både er størstedelen af alle unge der trives OG, at der er udfordringer med mistrivsel blandt et stigende antal unge OG, at der er unge i omfattende og kompleks mistrivsel, som har brug for hjælp. Alt sammen på samme tid.