Gymnasieskolen 15.09.2017
Af: Johan Rasmussen
Regeringens strategi for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er vigtig, men risikerer at slå fejl, hvis man alene satser på, at de unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Skal vi have flere faglærte i Danmark, bliver man nødt til at have mange veje til en erhvervsuddannelse, og for nogle unge går den vej igennem gymnasiet. Det vurderer lederen af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson på baggrund af forskning i unges valg af gymnasiet.
"Det er et politisk valg, om man vil forsøge at få flere unge hurtigere igennem, eller om man vil have flere faglærte. Hvis man vil det sidste, så må politikerne også acceptere og understøtte de unge i, at der er mange veje til en erhvervsuddannelse, og at en af dem er først at gå i gymnasiet og derefter at bliver faglært," siger Noemi Katznelson.
Noemi Katznelson har forsket i, hvorfor de fleste unge vælger at gå i gymnasiet. I år har 74 procent af de unge søgt ind på gymnasiet, mens 18 procent af de unge har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Regeringen har dog som mål, at 25 procent af de unge skal søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse allerede i 2020.
"Der er meget langt fra de politiske målsætninger, om at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og til de unges valg og tanker om uddannelse. Det er en tendens, som har været i gang i mange år, og der er intet, som tyder på, at den tendens aktuelt er ved at vende," siger Noemi Katznelson.
