2020 er så småt ved at gå på hæld, hvilket også betyder afslutningen på et begivenhedsrigt og anderledes år her hos Center for Ungdomsforskning. I 2020 har centeret kunnet fejre sit 20-års jubilæum – og selvom det har været et jubilæumsår, der ikke er gået helt som planlagt, kan vi ikke desto mindre se stolte tilbage på et begivenhedsrigt 20. år, hvor CeFU bl.a. debuterede med afholdelse af konference online.
I oktober afholdt CeFU vores længe ventede jubilæumskonference, hvor vi hyldede det uperfekte ungdomsliv med faglige og skarpe indlæg fra bl.a. uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgesen, sangerinde KATINKA og CeFUs egne forskere.
I anledning af jubilæumsåret lancerede CeFU også podcasten UNGDOMSFORSKNING, som lige nu er aktuel med første sæson: ’10 tendenser i ungdomslivet’. Vi ser med stor forventning frem til at dele sæson 2 med jer i det nye år. Du kan finde den i din foretrukne podcast-app.
Lyt til podcasten UNGDOMSFORSKNING her
Vi takker af for et jubilæumsår fyldt med gode samarbejder, nye tiltag og spændende forskning, og lukker af for officielle henvendelser resten af året. Hav en glædelig jul og et godt nytår!