Mandag d. 9. december fra kl. 13:00-16:00 forsvarer CeFU forsker, Arnt Vestergaard Louw sin Ph.d. afhandling.
Dette kommer til at foregå i
Lokale D169 på,
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Tuborgvej 164
2400 København NV.
Tilmelding er ikke nødvendig til dette arrangement.
På baggrund af en antropologisk inspireret kvalitativ undersøgelse på erhvervsuddannelsernes tømrergrundforløb beskæftiger denne afhandling sig med analyser af elevernes møde med lærerne, undervisningen og de pædagogiske praksisser. Afhandlingen fokuserer særligt på starten af grundforløbet, hvor disse forhold bliver særligt tydelige. I afhandlingen er der lagt et mikroperspektiv på dette pædagogiske møde mellem lærere og elever med et makroperspektiv på erhvervsuddannelsernes rammer og vilkår og overordnede uddannelsesmæssige diskurser. På den måde udgør afhandlingen et sociologisk pædagogisk bidrag til erhvervsuddannelsesforskningen, der rækker ud over de konkrete tømrerfaglige kontekster, analyserne er empirisk forankret i.