Med denne konference stiller Center for Ungdomsforskning skarpt på de etniske minoritetsunge, der mestrer livet i Danmark godt. Det er en stor gruppe, og der er meget at blive klog på. Bogen "I Danmark er jeg født" opfylder et forskningsmæssigt hul ved at samle og udvikle forskning, der belyser, hvad der har skabt og formet disse kulturelle navigatører, som formår at finde deres egen vej i et Danmark under forandring i globaliseringens tidsalder.
Hver konferencedeltager modtager et eksemplar af bogen: "I Danmark er jeg født". Jes Stein Pedersen, DR 2 er konferencier og ordstyrer dagen igennem.
Som en nyhed vil sangeren Isam B. fra Outlandish synge sin
fortolkning af H.C Andersens og Poul Schierbecks fædrelandshyldest:
"I Danmark er jeg født".
Sangen giver en musikals side til bogens og konferencens
budskaber, og ligger i tråd med forfatternes afsluttende ord om
etniske minoritetsunge:
"De omdefinerer danskheden og insisterer på at være med til
at forme den - med politiske visioner og aktioner, nye
virksomhedstyper, andre familieidealer, nye musik- og kunstgenrer.
De insisterer kort sagt på medborgerskab - med alt, hvad det
medfører for konflikt- og udviklingspotentialer."
Konferencen foregår 1. november
9.30 til 15.30
Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitet
Tuborgvej 164
24oo København NV
Frist for tilmelding: 23.oktober