De unges uddannelsesvalg foregår i et komplekst spændingsfelt, der involverer mange aspekter. Uddannelsesvalget er vævet sammen med de unges livshistorie, deres hverdagsliv samt personlige og objektive fremtidsmuligheder. Det foretages ikke blot med 'hovedet', men påvirkes også af en række forestillingsbilleder, fantasier, drømme, fordomme og klichéer. Hidtil har vi ikke haft megen viden om, hvad der konkret påvirker den enkeltes til- og fravalg af en ingeniøruddannelse. Det er netop det, denne analyse afdækker.
Mange uddannelser og brancher oplever i disse år vanskeligheder med rekruttering og fastholdelse af unge. Det er også baggrunden for denne undersøgelse, som IDA har taget initiativ til at igangsætte i samarbejde med Center for Ungdomsforskning.
Vi ved fra adskillige danske og europæiske undersøgelser, at nye arbejds- og forsørgelsesbegreber er under udvikling hos unge. Det medfører ændrede motivations- og incitamentsstrukturer i forhold til deres uddannelses- og erhvervsvalg. Vi ved, at de unge giver nogle andre svar på spørgsmålene: Hvorfor skal man arbejde? Hvad er et godt arbejdsliv? Hvad er det vigtigste ved en uddannelse og et arbejdsliv? Analysen giver et svar på, hvad disse ændrede motivations- og incitamentsstrukturer betyder i relation til ingeniøruddannelsen og ingeniørarbejdet.
Analysen fokuserer på unge 3.g'ere i det matematiske gymnasium og på HTX, som står for at skulle vælge, hvad de skal efter endt eksamen. Disse unge udgør kernemålgruppen for ingeniøruddannelserne.
Analysen giver svar på, hvordan disse unge forholder sig til en fremtid som ingeniør. Den tegner et billede af de unges oplevelse af ingeniørfaget, ligesom den indfanger tendenser i de unges forhold til arbejde og arbejdsliv i almen forstand. Sidst indfanger analysen væsentlige elementer og påvirkninger i relation til de unges generelle til- og fravalg af uddannelse og giver nogle bud på de udfordringer, det stiller ingeniørfaget overfor.