Vi ved fra den generelle ungdomsforskning, at vores samfund producerer nye marginaliseringsformer såvel i Nørre Rangstrup Kommune som andre steder. Der er en voksende gruppe unge, der ikke er positivt integreret i hverken uddannelsessystem, arbejdsmarked eller foreningsliv i allerbredeste forstand. Det er en bredt sammensat gruppe, som ikke uden videre lader sig rubricere. Undersøgelsen går bagom de uheldige handlemønstre og ser på de motivationsstrukturer og bevæggrunde, der ligger bag. Der er derfor i særlig grad lagt vægt på, hvordan de unge, det drejer sig om, oplever deres situation. Det er deres oplevelser, der gives stemme i undersøgelsen.
I undersøgelsen er der lagt vægt på følgende perspektiver:
- Et kulturelt perspektiv, hvor det analyseres hvilken betydning holdningerne og forståelsen i hjemmet har.
- Et socialt perspektiv, hvor det analysereres hvorvidt og i hvilken udstrækning den sociale baggrund har indflydelse på marginaliseringen. Fremmer den sociale sammenhæng nogle bestemte rollemodeller og forestillinger om hvilke uddannelser, arbejder etc. der er attraktive.
- Endelig et tredje perspektiv, der samler de to foregående og vender blikket mod de samfundsmæssige omgivelser de unge færdes i og konfronteres med. Hvilke forståelser oplever de unge af deres muligheder i lokalsamfundet? Er der forskel på deres egne forståelser/opfattelser af muligheder og evner, og omgivelsernes forståelse/opfattelse af dem?
Disse tre perspektiver medvirker til at belyse baggrunden for de unges tilbagetrækning og dermed også til at identificere, hvor den nuværende indsats er henholdsvis fyldestgørende eller mangelfuld.