De sociale digitale platforme genererer nye samværsformer, som især de unge tager til sig. Med udgangspunkt i unges praksis i digitale verdener har Louise Yung Nielsen undersøgt, hvordan de unge praktiserer relationerne mellem krop, teknologi og medier. Afhandlingen viser, at vi må gentænke de gamle dikotomier krop-sjæl, offline-online, subjekt-objekt, idet medier og teknologier i højere grad er størrelser, som vi bliver til i samspil med, snarere end fremmedgørende enheder.
På sociale medier opfattes kroppen ofte som fraværende, men den er faktisk særdeles nærværende - blot i nogle nye former. I afhandlingen fremføres hovedargumentet, at krop og blog foldes ind i hinanden og bliver til gennem et samspil. Dette belyses gennem modebloggen som case, og fem danske modeblogs bliver analyseret. Analyserne leder frem til afhandlingens centrale begreb 'blogkroppen', der dækker over foldningen af krop og medie.
Teoretisk er afhandlingen placeret inden for feministisk teori om performativitet, krop og materialitet. Afhandlingen tager afsæt i et flydende kropsbegreb, der destabiliserer de traditionelle grænselægninger for kroppen.
