På fredag d. 25. april forsvarer Ida Andrea Nilsson fra Center for Ungdomsforskning sin Ph.d.-afhandling ”Challenging the norms of schooling: Inclusive education through the lens of dis/ability and affect”
Praktisk information
Tid: fredag d. 25. april 2025 kl. 14-17
Sted: Lokale 1.001 på Aalborg Universitet, København. A.C. Meyers vænge 15, 2450 København SV
Alle interesserede er ved tilmelding velkomne til at deltage
Bedømmelsesudvalg
Professor Thorkild Hanghøj, Aalborg Universitet, Danmark (chair)
Lektor Bjørg Kjær, Aarhus Universitet, Danmark
Professor Srikala Naraian, Columbia University, New York,
Vejleder
Lektor Iben Jensen, Aalborg Universitet
Bi-vejleder
Lektor Lene Kofoed Rasmussen, Professionshøjskolen Absalon
Ordstyrer
TBA
Resumé:
Denne artikelbaserede Ph.d.-afhandling undersøger, hvordan inklusion som ideal og praksis udspiller sig i den danske folkeskole – midt i et krydspres mellem ambitionen om fællesskab for alle og skolens faglige og sociale forventninger. I en tid, hvor samtalen om inklusion ofte er præget af skepsis og problemfokus, søger afhandlingen at gentænke inklusion som en strukturel og transformativ proces, der skaber plads til alle elevers deltagelse og læring.
Med afsæt i critical disability theory og affektteori undersøges der i afhandlingen, hvordan forventninger til normalitet former mulighederne for inklusion i folkeskolens praksis. Det empiriske materiale består af etnografiske observationer i en indskolingsklasse samt interviews med lærere og skoleledere. Med dette udgangspunkt søger afhandlingen at bygge bro mellem teori og pædagogisk virkelighed og placerer sig dermed i krydsfeltet mellem sociologisk og didaktisk forskningspraksis. Målet er ikke at opstille generelle løsninger, men at give stemme til de professionelle, der hver dag arbejder med inklusion – og samtidig stille kritiske spørgsmål til de strukturer og forståelser, som former arbejdet.
Afhandlingen viser, hvordan mangelbaserede forståelser af elever fastholdes i hverdagens praksisser – men også hvordan øjeblikke af inkluderende potentiale opstår gennem samarbejde, fleksibilitet og modstand mod snævre normer. Derudover argumenteres der for, at erfaringer, diskurser og vilkår i og omkring det danske inklusionsarbejde har skabt en kompleks følelsesøkonomi, hvor inklusion er blevet dybt sammenkoblet med både frustration, skam, håb og empati. Inklusion bør derfor ikke forstås som en neutral uddannelsespolicy, der bare ikke virker, men som en praksis formet af emotionelle og strukturelle spændinger.
Afhandlingen bidrager med nye teoretiske, metodologiske og praktiske perspektiver på inkluderende undervisning og argumenterer for, at inklusion ikke kan reduceres til tekniske løsninger eller individuel tilpasning. Inklusion må i stedet forstås som en fælles, situeret og kontinuerlig indsats, der kræver grundlæggende forandringer i skolens organisation og kultur – og ikke mindst i vores forventninger til den “gode elev”. Gennem sin flerdimensionelle analyse tilbyder afhandlingen dermed nye indsigter i inklusionens dilemmaer, potentialer og følelsesmæssige spændingsfelter.
