Print

Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt

Titel: Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt
Forfattere: Maria Bruselius-Jensen, Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson
Dato: 25.03.2023
Type: Bog
Tags:

Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt

Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for det gode ungdomsliv. For nogle unge er det at finde sin plads i fællesskaberne dog et omfattende og hårdt arbejde, der kan føre til mistrivsel. Det viser forskningsprojektet ”Kan ungefællesskaber gøre ondt?”.

I samfundsdebatten anses fællesskaber ofte for at være løsningen på mistrivsel blandt unge. Her betragtes fællesskaber i sig selv som et værn imod mistrivsel. Men for nogle unge ser virkeligheden anderledes ud, og der er store uligheder i unges adgange til fællesskaber, viser et nyt forskningsprojekt fra CeFU – Center for Ungdomsforskning, udarbejdet i samarbejde med Mary Fonden. Forskningsprojektet er netop afsluttet og er mundet ud i bogudgivelsen ”Fællesskaber i ungdomslivet”.  

I denne bog præsenterer forfatterne en række nye forståelser og indsigter i unges fællesskaber, der kan nuancere billedet af, hvad fællesskaber er for en størrelse, hvilken betydning de har for nutidens unge, og hvornår de gør godt og ondt.

Bogen stiller skarpt på, hvordan unges fællesskaber forandrer sig over tid, hvilke idealer de er omgærdet af, hvilke forskellige former de tager, samt hvilke positioner i fællesskaberne der er særligt svære at befinde sig i. Bogen bidrager også med opmærksomhedspunkter, der kan bruges i arbejdet med at skabe gode og opbyggende fællesskaber i ungdomslivet.

”Fællesskaber giver unge glæde, tryghed og oplevelser af at høre til. De gør ting sammen, får hverdagen til at fungere og viser hinanden, hvem de er. Når fællesskaber er bedst, oplever de unge, at de får adgang til opbyggende processer, der kan være med til at styrke deres sociale trivsel. Men idealerne for at passe ind kan være meget snævre, og for nogle unge bliver det en kamp at passe ind. For dem kan fællesskaber føre til nedbrydende processer og på sigt til social mistrivsel, hvis ikke der gribes ind”, fortæller Leder af CeFU Noemi Katznelson.

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem CeFU – Center for Ungdomsforskning og Mary Fonden og er finansielt støttet af William Demant Fonden.

Læs mere om forskningen bag publikationen

Kan ungefællesskaber gøre ondt?

Forskningsprojektet sætter fokus på unges sociale mistrivsel og trivsel i fællesskaber, og hvordan man på forskellige niveauer kan bidrage til at skabe og udvikle ungdomsfællesskaber, der fremmer unges sociale trivsel.

Kontakt forskere

Maria Bruselius-Jensen
mariabj@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 9356 2147

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Noemi Katznelson
nka@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

23. maj: Konference om ungefællesskaber

23. maj: Konference om ungefællesskaber

På denne konference præsenterer vi en række nye forståelser og indsigter i unges fællesskaber, der kan nuancere billedet af, hvad fællesskaber er for en størrelse, hvilken betydning de har for nutidens unge, og hvornår de gør godt og ondt.

Læs mere og tilmeld dig her!
CeFU-uddannelse: Uddannelse i anvendt ungdomsforskning

CeFU-uddannelse: Uddannelse i anvendt ungdomsforskning

Vil du kvalificeres med den nyeste viden om ungdomsliv og udvikle metoder til at inddrage og engagere unge? CeFUs uddannelse i anvendt ungdomsforskning kommer 360 grader rundt om ungdomslivets mange facetter og klæder dig på med den nyeste viden om centrale tendenser.

Læs mere her!
Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!