Print

22. november - Konference: De topmotiverede unge

Tak til alle deltagere for en spændende og vidensrig dag, og tak til Docken for at sætte rammerne for dagen. Vi håber, at vi sammen har givet inspiration til videre arbejde med motivation.

Præsentationer fra dagen:


 

 De topmotiverede unge_940x520

Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement - men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge?
 
Center for Ungdomsforskning konference 22. nov. 2016 - NB: KONFERENCEN ER AFHOLDT

Se invitationen og programmet her

I uddannelsessektoren står spørgsmålet om unges motivation for læring centralt. Mange steder fylder motivationsproblemerne i hverdagen, og der er i høj grad plads til forbedringer og til at øge fokus på, hvordan man kan arbejde med at fremme motivationen for læring i dagens skole.

På denne konference bevæger vi os ud af uddannelsessystemet og henter inspiration hos unge, der skiller sig ud fra mængden ved i særlig grad at udfolde motivation og virkelyst inden for et bestemt område. Det kan fx være som ungdomspolitikere, YouTube-stjerner, elitesportsudøvere, aktivister, entreprenører og meget andet.

Disse topmotiverede unge, der med stor ildhu kaster sig over meget forskellige områder og arbejder dedikeret for at opnå mange forskellige ting, kan vise os helt nye sider af motivationen og dens skabelsesbetingelser. Med udgangspunkt i de topmotiverede unge - og det der skaber deres motivation og virkelyst - gør konferencen os klogere på, hvordan man kan forstå og arbejde med unges motivation, både inden for rammerne af skole- og uddannelsessystemet og inden for andre samfundsinstitutioner.

Konferencen tager udgangspunkt i bogen De topmotiverede unge, som Center for Ungdomsforskning udgiver ved Hans Reitzels Forlag i begyndelsen af 2017. På konferencen kan du bestille bogen og være blandt de første, der får den sendt direkte fra tryk. Konferencen markerer endvidere afslutningen på et stort forskningsprojekt om Unges lyst til læring, som Center for Ungdomsforskning har gennemført i samarbejde med Egmont Fonden.

På konferencen vil der være indlæg af og debat med bogens forfattere, bl.a. Noemi Katznelson, Mette Pless, Mette Lykke Nielsen og Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, samt en international ekspert inden for feltet. Du får desuden mulighed for at møde de topmotiverede unge selv, der kommer og giver deres bud på, hvordan vi fremmer motivationen i uddannelsessystemet.

Konferencen er for dig, der vil blive klogere på spørgsmål som:

• Hvad får unges motivation og virkelyst til at blomstre og vokse?

• Hvordan påvirker de aktuelle forandringer i samfundet og uddannelsesverdenen unges motivation?

• Hvad kan man gøre for at skabe og udvikle unges motivation for læring og uddannelse?

 Konferencen afholdes på:

Docken
Færgehavnsvej 35
2100 København Ø

Tilmelding (tilmeldingsfrist 13. november)

Ikke medlemmer
Deltagelse koster 1.995 kr. pr. deltager ekskl. moms.

Tilmeld dig her

 Medlemmer:                                                                          

For medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning er der 10 gratis pladser på konferencen og derefter koster deltagelse 1.595 kr. pr. deltager ekskl. moms.

For medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning: Henvendelse til Nina Nisted (nin@learning.aau.dk) for de første 10 pladser. Angiv venligst navn samt medlemsorganisation ved tilmelding.

Øvrige medlemstilmeldinger til en reduceret pris af 1.595 kr. ekskl. moms 

Tilmeld dig her

 Medlemmer bedes angive navn samt medlemsorganisation ved tilmelding.                                                                                  

Medlemsorganisationerne har også mulighed for i første omgang at reservere pladser på konferencen. Angiv venligst antal pladser samt medlemsorganisation ved reservation. For at fastholde reserverede pladser skal endelig bekræftelse på deltagerne med navn og kontaktoplysninger være os i hænde senest 11. oktober 2016.

For alle gælder det, at framelding efter tilmeldingsfristen medfører betaling af fuldt deltagergebyr.

For yderligere information kontakt Nina Nisted på nin@learning.aau.dk eller Ida Maria Bjelke Bjarløv på imbb@learning.aau.dk

 

Lagt online 16.06.2016 af Ida Maria Bjarløv

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!