Cefu Tilbyder

Tilde Mette Juul

Tilde Mette JuulTilde Mette Juul, Ph.d. studerende

Institut for Læring og Filosofi
Aalborg Universitet
Campus København
A.C Meyers Vænge 15
2450 København SV

Tel: (+45) 5170 3995
Mail: tmj@learning.aau.dk

Uddannelse:
Jeg er uddannet folkeskolelærer samt kandidat i pædagogisk sociologi med speciale i universitetspædagogik og er nu i gang med forskeruddannelsen.

Arbejdsområde:
Jeg har været videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning fra maj 2011- nov. 2014. Jeg var denne periode løbende tilkoblet forskellige forskningsprojekter inden for uddannelsesområdet, hvor jeg varetog alsidige forskningsmæssige arbejdsopgaver. 

Mit ph.d. - projekt handler om uddannelsesvalg og vejledning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I projektet undersøges unges valgprocesser i udskolingen og ikke mindst de forhold, der spiller aktivt ind på disse. Hvilke overvejelser gør forskellige unge sig? Hvordan oplever og håndterer de valgprocessen? Hvordan spiller vejledningen og vejledningsaktiviteter ind på disse processer? Hvordan opleves disse organiseret i forhold til deres muligheder for at påvirke valgprocesserne? Hvordan er snitfladen mellem de forskellige 'instanser' der i særlig grad har indflydelse på de unges valg (familie, venner, vejledere, lærere, medier, ungdomsuddannelser, konkrete erhverv de unge stifter kontakt med, informationsmateriale etc.)? Er der centrale vendepunkter i de unges valgprocesser, som det vejledningsmæssigt er centralt at være opmærksom på? 

Jeg har en bred undervisningserfaring fra både grundskolen, bachelor- og kandidatuddannelse. Jeg er en dygtig facilitator og har bl.a. afholdt adskillige workshops, hvor studerende trænes i at facilitere egne studiegrupper. Desuden er jeg en erfaren oplægsholder, jeg er bl.a. medforfatter til bogen 'Unges motivation og læring' ud fra hvilken, jeg har holdt adskillige foredrag.

Forskningsfelt:
Jeg har en bred viden om uddannelsessystemet og er optaget af, hvordan man kan skabe bedre rammer for læring og vejledning på alle uddannelsesniveauer, herunder hvordan man gennem pædagogik og didaktik på forskellig vis kan udvikle de mange typer af elever/studerende, der er i det danske uddannelsessystem. Jeg har konkret forskningserfaring inden for universitetspædagogik, efterskolepædagogik, unges lyst til læring, ordblinde unge samt uddannelsesvejledning.

Pædagogisk udviklingsprojekt for Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet

Et evalueringsprojekt om vejledningen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Institut for Pædagogik.

9. klasse på efterskolen

Forskningsprojekt der skal styrke 9. klassernes overgang til og gennemførsel af en ungdomsuddannelse.

Fremtidens valg og vejledning

Projektet har til formål at undersøge, hvad der ligger til grund for unges uddannelsesvalg i overgangen til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på vejledningens rolle i den forbindelse.

Unge ordblinde

I dette projekt sættes fokus på unge ordblinde, der har tilbragt en del af deres skoletid på en ordblindeefterskole. Projektets sigte er at skabe større viden om, hvilken betydning opholdet på ordblindeefterskolen har for de unges videre færd i uddannelsessystemet.

Kontakt forsker

Tilde Mette Juul
tmj@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 5170 3995

Nyt fra Cefu

Nyt fra Cefu

Cefu har lanceret et nyt nyhedsbrev. En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV