Aktuelt

Virksomheder skal starte med vi

Jyllands-Posten, d. 01.11.2012

Af Line Maria Kristoffersen

RELATIONER: Når de unge beskriver det perfekte arbejde, nævner de først som sidst fællesskabet.

»Jeg vil begynde med at appellere til mere sammenhold,« sagde Dansk Håndbold Forbunds første sportschef, Ulrik Wilbek, for en måneds tid siden.
Manden bag bl. a. kvindelandsholdets OL-guld i Atlanta og herrernes EMguld i 2012 kender opskriften på succes. Nu kommer en enslydende opfordring til erhvervslivet fra forsker Søren Schultz Hansen, der netop har afsluttet sine første empiriske og kvalitative undersøgelser af den digitale generations entre på arbejdsmarkedet.
De unge søger samvær, sammenhold og socialitet

---

Men hvordan skal vi forholde os til den empiriske undersøgelse, der alene baserer sig på en mindre gruppes taletid? Er der tale om en generel tendens? Ja, lyder svaret kort fra Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet og særligt beskæftiger sig med de unges forventninger og inklusion på arbejdsmarkedet.
Også forskningslederen oplever, at de digitale indfødte associeres med ord som egoister, svære at fastholde, usolidariske, og at disse ord ikke stemmer overens med den faktiske virkelighed.
»Finanskrisen har sat sine spor hos de unge, og der er kommet mere fokus på konkurrencen, men de unge finder konkurrencestyrken i fælles indsats og ikke i hverken sololøb eller silotænkning,« lyder det fra forskningslederen.
Handlingsorienteret kollektivisme er drivkraften for de unge, mener Jens Christian Nielsen og bygger her videre på begrebet handlingsorienteret individualisme, der blev introduceret af forsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet tilbage i 2008.

Læs hele artiklen her

Lagt online 06.11.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV