Aktuelt

Videnskab.dk: »Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede«

Videnskab.dk 09.06.2017

Af Ida Eriksen

'Mig-generationen', 'curlingbørn', 'YouTube-generationen' og 'generation præstation'.  Den slags betegnelser er nutidens unge efterhånden vant til at få hæftet på sig.

Men den ofte nedladende og uunderbyggede beskrivelse af ungdomsgenerationen kan svigte de unge, idet de bliver fejlkarakteriseret og misforstået af samfundets ældre generation, mener Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og underviser på Center for Ungdomsforskning (CEFU).

»De unge beskrives ofte nedladende, for eksempel som narcissistiske, urealistiske og drømmende, men vi svigter dem, når vi ikke tager dem alvorligt og prøver at forstå dem. Vi svigter også læringskulturen i uddannelsessystemet, som i for høj grad kommer til at blive domineret af præstation frem for læring,« sagde hun for nylig på en konference om dagens ungdomsgeneration arrangeret af CEFU.

Årsagen til, at unge i dag eksempelvis ofte kaldes narcissister og præstationsfokuserede, handler i virkeligheden om de krav, der stilles fra samfundets side, mener Noemi Katznelson.

»Unge i dag skal helst være unikke, præsterende, videbegærlige, målrettede, innovative, afholdende, hårdtarbejdende, socialt kompetente, se godt ud, være veltrænede og have et sjovt liv,« siger hun og tilføjer:

»Derfor 'skal' de nærmest have fokus på sig selv og samtidig på at præstere for at kunne leve op til de krav, som samfundet sætter for succes i uddannelses- og arbejdslivet. Det kan samtidig føre til, at de udefra bliver fejltolket som selvoptagne eller narcissister.«

Læs hele artiklen her

Lagt online 09.06.2017 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forsker

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV