Aktuelt

Ungdomsuddannelser boomer i provinsen

Gymnasieskolen, 23. januar 2013

Af Frederik Cederskjold

I mange af landets små kommuner går det strygende i forhold til at nærme sig regeringens 95-procents målsætning. De ufaglærte job forsvinder, og de unge vil have en uddannelse.

En forudsætning for at kunne beholde og videreudvikle de flotte tal er, at der er gode uddannelser i nærheden af, hvor de unge bor. Det kan i sig selv være et stort problem i nogle af landets mere tyndtbefolkede områder. Camilla Hutters er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aarhus Universitet. Hun ser en væsentlig udfordring for landets yderområder i kombinationen af den fysiske afstand til ungdomsuddannelserne og muligheden for transport.


"Netop de elever, der har dårligere motivation til at uddanne sig, har problemer, når det geografiske ikke spiller helt med, og afstanden til uddannelsen er for stor. Både afstanden til ungdomsuddannelserne og mulighederne for transport er vigtige faktorer i forhold til unges uddannelse. Hvis der er langt til uddannelsesstedet og/eller dårlige transportmuligheder, skal du være meget motiveret for at gennemføre. Det bliver mere besværligt på alle de lange, våde hårde morgener, hvis skolen ligger langt væk, og det kan betyde, at nogle falder fra eller får meget fravær," siger hun.

Læs hele artiklen her

Lagt online 28.01.2013 af Freja Bange Nyboe

Kontakt forsker

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV