Aktuelt

Uddannelser kæmper med overambitiøse studerende

Information, d. 21. oktober 2012

Af Lise Richter

De overambitiøse studerende er et voksende problem på mange uddannelser. Konkurrencen om at klare sig allerbedst betyder nemlig ofte, at de studerende isolerer sig socialt - og det forringer indlæringen.

Både undervisere og studerende kender dem. De dybt ambitiøse studerende, der knokler derudaf med skyklapper på. På Copenhagen Business School (CBS) er de begyndt at fylde mere og mere i auditorierne de sidste par år, forklarer dekan for uddannelse, Jan Molin.
 
»Studielederne har helt atypisk opsøgt mig, fordi flere studerende nærmest er truet af deres egne ambitioner. Deres præstationsbehov betyder ofte, at de isolerer sig fra de andre på studiet. Men det ulyksalige er, at netop den reaktion får deres læringskurve til at falde og komme til at stå i vejen for deres ambition,« siger Jan Molin.

Camilla Hutters, der er lektor på Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, kan sagtens genkende beskrivelsen af de overambitiøse studerende fra sine studier på de videregående uddannelser.
 
»Den her gruppe har virkelig taget til sig, at det gælder om at performe, så de går meget op i at få høje karaktererne, fordi det er det, de har forstået, der skal til for at klare sig godt,« siger Camilla Hutters.
 
Der bliver flere af de overpræsterende studerende, fordi den økonomiske krise har sat endnu mere fokus på, at hvis man vil noget her i livet, så skal du have en uddannelse og være den bedste. De studerende reagerer i realiteten på nogle vilkår og krav, som samfundet har sat op. Og en voksende gruppe af studerende oplever, at konkurrencen er skærpet,« mener Camilla Hutters.

Læs hele artiklen her 

 

 

Lagt online 22.10.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV