Aktuelt

Forsker: Godt at unge vil have flere nuancer end de ekstreme

Berlingske, d. 25.09.2012

Af Birgitte Rahbek og Nynne Hein Møller

TV-billeder. De fleste unge kan godt forholde sig kritisk til reality-TV, selv om programmerne fremhæver ekstremer, mener ungdomsforsker.

Forsker Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet glæder sig over, at nogle unge gør oprør mod det billede af nutidens unge, som bliver præsenteret i reality-TV. »Det er den rigtige vej at gå. Men kan ikke anklage realityprogrammerne for at udbrede nogle bestemte værdier. De er en hyperudgave af noget, som vi også ser alle mulige andre steder i samfundet. Mens realityfænomenet fremhæver ekstremer, sender et program som »X Factor« jo også et signal om, at ungdommen er totalt selvfremstillende. Men ude i virkeligheden er der jo også rigtig mange unge, som er usikre, og som knokler i uddannelsessystemet for at erhverve sig kompetencer. De unge bliver bombarderet med krav til - og billeder af - hvordan de skal være,« fortæller Jens Christian Nielsen og tilføjer, at han netop har hørt et foredrag af en norsk psykiater. »Og han mente, at de unge i dag ikke bare har præstationsangst. De har også præsentationsangst.

Læs hele artiklen her

Lagt online 27.09.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV