Aktuelt

Flere efterskoler kæmper for livet

Berlingske, d. 31 august 2012

af Bodil Jessen

Nøgne vægge uden Ronaldo-plakater, ingen PlayStation og et alt for ryddeligt gulv uden skyggen af snavset teenagetøj. Mange værelser står tomme på efterskolerne i år, viser nye tal fra Efterskoleforeningen. Antallet af ledige pladser er fordoblet på to år, og rekordmange efterskoler måtte lukke før sommerferien. Og meget bedre ser det ikke ud i dette skoleår, hvor kun 47 pct. af skolerne kan melde udsolgt mod 59 pct. for to år siden.
Men nedgangen rammer skævt. Især de mindre skoler i udkantsdanmark kæmper i disse år en hård kamp for overlevelse, mens de store skoler med specialtilbud om fodboldlinje, Cambridge-engelsk, musik og innovation udvider og bygger ud.
»De unge i dag vil gerne have mange ting at vælge mellem. Det kan de store skoler tilbyde, og de kan signalere, at efterskolen er et sted med rigtig mange unge,« siger Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning.

Unge skal være effektive

Men også tidens krav om effektivisering spiller ind.

»For nogle år siden blev det udelukkende opfattet som en positiv værdi at komme på efterskole. Men i dag er der meget fokus på, at vi skal have de unge hurtigt igennem uddannelserne, og hvis de skal på efterskole, skal de ikke blot udvikle sig personligt, men også opnå et fagligt udbytte. Ellers er efterskoleopholdet ikke rigtig legitimt,« mener Jens Christian Nielsen.

Læs hele artiklen her

Lagt online 03.09.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV