Aktuelt

Fagbladet Folkeskolen: Forsker: »Skam« er en vej ud af præstationskulturen

Fagbladet Folkeskolen 26.03.2017

26032017_Folkeskolen_Skam er en vej ud af præstationskulturen

Af: Emilie Palm Olesen

Niels Ulrik Sørensen, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning, er en af de mange danske »Skam«-fans. Han synes, at »Skam«s budskaber om fællesskabets betydning er det vigtigste ved serien:

- "Skammen opstår i spændingsfeltet mellem høje ambitioner og oplevelsen af egen utilstrækkelighed. Serien er fortællingen om konsekvenserne af det individualiserede ungdomsliv, hvor man selv oplever at have ansvaret for at opnå sin og andres forestilling om perfektion. Karaktererne begår gang på gang fejl i serien og er der alligevel for hinanden. Man indser, at alle 'fucker up', og ingen er perfekte", siger forskeren.

For ungdomsforskeren er »Skam« en velkommen tilskyndelse til at indse, at præstationssamfundet er skadeligt for de unge. Han mener, at der for de unge er meget faste normer for, hvad der er rigtigt, og at der derfor er stor risiko for at føle sig forkert.

- "I vores nulfejlskultur går alle rundt og forestiller sig, at alle andre har det rigtig godt. Ambitionsniveauet er skyhøjt, og derfor føler alle sig ved siden af. 'Skam' er ægte. Man er som seer forstående, når karaktererne fucker op. Og man er med, når karaktererne åbner op, og andre hiver dem ind i et fællesskab. Så opstår der en fælles præmis, som hedder, at alle kæmper med noget. Så forsvinder skammen. Det sker for eksempel med Isak", siger ungdomsforskeren.

Læs hele artiklen på Fagbladet Folkeskolens hjemmeside

Lagt online 28.03.2017 af Petrine Fahnøe Kristensen

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
ns@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV