Aktuelt

Dårlige læsere får uddannelser i stor stil

Metroxpress.dk, d.09.12.2012

Over halvdelen af de unge med de dårligste PISA-resultater får en uddannelse, viser ny undersøgelse, der gør op med myten om 'funktionelle analfabeter'. Politikerne misbruger PISA, mener manden bag undersøgelsen.

Der bliver nu stillet spørgsmålstegn ved en af de sandheder, som politikerne har gentaget om folkeskolen i de seneste mange år.

En ny undersøgelse af københavnske unge viser nemlig, at 59 procent af de dårligste læsere fra folkeskolen - de såkaldte 'funktionelle analfabeter' - enten har fået eller er i gang med en en ungdomsuddannelse 3,5 år, efter de gik ud af folkeskolen. Til sammenligning gælder det 72 procent af alle unge fra samme årgang.

Dermed står det slet ikke så slemt til med fremtidsudsigterne for de 15-17 procent af unge, som har klaret sig dårligst i de PISA-undersøgelser, der bliver gennemført hvert tredje år.
»Det er overraskende at se, at ud af den udskældte gruppe af såkaldt 'funktionelle analfabeter', som af politikerne er blevet placeret som chanceløse for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der 25 procent, der rent faktisk tager en gymnasial uddannelse,« siger Peter Allerup, der er professor på DPU, Aarhus Universitet, og manden bag undersøgelsen.

Det er første gang, at unges vej mod uddannelse eller mangel på samme er blevet fulgt minutiøst siden 7. klasse og til 3,5 år efter folkeskolens afslutning.

Politisk misbrug
Ifølge Peter Allerup bør undersøgelsen være en øjenåbner for de politikere, som han mener har misbrugt PISA-resultaterne.

»Vi tilbageviser den måde, som politikerne har brugt PISA som en pegepind for, om de unge kan gennemføre en uddannelse eller ej. Det viser, at nogle af politikernes tiltag med udgangspunkt i den argumentation er forkerte. Det er vigtigere at investere pengene i de unges muligheder for information og vejledning, så de kan foretage et sikkert valg med det samme. Det er det, der tæller, og det burde være fast praksis,« siger han.

Ifølge undersøgelsen er det nemlig 'hopperne', der er taberne. Det er dem, der for eksempel hopper fra en efterskole tilbage til 10. klasse og derefter måske går i gang med en erhvervsuddannelse, men falder fra på den. Ved man omvendt, præcis hvilken uddannelse man gerne vil have, så er der langt mindre risiko for frafald, forklarer forskeren.

Faglighed er sjældent kun problemet
Han bakkes op en kollega på området, Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet. I sine interview med unge, er det yderst sjældent, at hun støder på nogle, hvor der kun er en faglig forklaring på, at de ikke får en uddannelse.
»Der er opstået et billede af, at når unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, så hænger det sammen med læse- og skriveproblemer. Det er mere håndterbart politisk. Men gruppen af unge er enormt sammensat og har både faglige, sociale og personlige problemer. Måske er kæresten skredet, eller forældrene skal skilles. Så hvis man forsøger at helbrede sygdommen med en medicin, der kun er en indsats over for læse- og skrivevanskeligheder, så nås 95 procent-målsætningen ikke,« siger Noemi Katznelson.

Læs hele artiklen her

Lagt online 18.12.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV