Aktuelt

Børn drilles med død forælder

Politiken, d. 8. september 2012

af Pernille Mainz

Sygdom eller død i hjemmet øger følelsen af at blive mobbet i skolen, viser rapport. Især stemningen i klassen spiller ind.

Børn og unge, der har en alvorligt syg mor, far eller søskende - eller mister en af dem - føler sig mere udsat for mobning end deres kammerater.
Det viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning har lavet for Børn, Unge og Sorg.
Konklusionen stemmer godt overens med de fortællinger, rådgiverne får hos Børn, Unge og Sorg, der har ti sorggrupper i landet.
»Det, vi hører, er, at de her børn og unge bliver drillet, mobbet og føler sig meget isoleret, fordi kammeraterne sjældent ved, hvad de skal stille op«, siger direktør Preben Engelbrekt.
Undersøgelsen bygger på interview med knap 3.500 mellem 15 og 24 år. Mens 23,3 procent af de unge, der har haft en alvorligt syg forælder eller søskende, siger, at de ' ofte har været udsat for mobning i skoletiden', gælder det for 23,8 procent af dem, der har mistet en mor, far eller søskende.
For de unge, der hverken har prøvet det ene eller det andet, er andelen 17,5 procent.
Preben Engelbrekt, der også er psykoterapeut og socialrådgiver, giver gruppeterapi til teenagere med alvorligt syge forældre.

Læs hele artiklen her

Lagt online 10.09.2012 af Astrid Schrøder

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV