Aktuelt

Bliver vi voksne - sådan rigtigt?

Jyllands-Posten 24.08.2014

Af Paul Sauer

Peter Pan-generationen, kalder de os. De 25-40-årige, som klynger sig til ungdommens frihed og fleksibilitet i frygt for voksendommens forpligtelser og flexlån. Som udskyder familie, børn og ejerbolig til fordel for caffe latte og spontane byture.

Men det stikker dybere end det, finder jeg ud af, da jeg fanger Noemi Katznelson på en udenlandsk telefonlinje. Hun er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København og har lovet at forklare mig, hvad der foregår.

»Der er gået skuddermudder i den,« lægger hun noget urovækkende ud.

Så forklarer hun videre: »Der er nogle grundlæggende forandringer i spil i forhold til, hvordan de forskellige livsfaser - barndommen, ungdommen og voksendommen - adskiller sig fra hinanden.

Og det er ikke kun hos folk i 30' erne, man kan se det. Man kan genfinde det hos folk i 50' erne, som ikke længere har hjemmeboende børn, som er nyskilte, som er gået i gang med at videreuddanne sig, og som nu bor i en lejlighed inde i byen, hvor de går på café konstant og har skiftende partnere,« siger hun.

Læs hele artiklen her

 

Lagt online 03.09.2014 af Mads Ekdahl

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV