Aktuelt

Konference: Generation målrettet? d 8. november 2011

Hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse. Krisen har for alvor sat sit præg på arbejdsmarkedet, hvor det er blevet sværere for unge at få job. Vi risikerer at skabe et nyt proletariat af unge, der hverken har uddannelse eller job. I den offentlige debat tales der om "den tabte generation", "ungebomben" og "motivationskrise blandt unge". Men trods ungepakker og ungeindsatser befinder vi os stadig milevidt fra den "95 % målsætning", der skal sikre de unges integration i uddannelse og arbejde.

På konferencen 'Generation Målrettet? Om unges integration -eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde.' anlægger vi et helhedsperspektiv på de forståelser af unge, uddannelse og arbejde, som præger den aktuelle indsats for at få de unge integreret i uddannelse og arbejde. Vi retter et kritisk blik mod den overordnede politiske kurs, men gransker også en række konkrete tiltag, der lige nu er ved at blive implementeret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, fx ungepakkerne. Og så hører vi nogle unge om, hvordan de oplever samfundets forsøg på at gøre dem til 'Generation Målrettet'.

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fulgsang vil være konferencier og ordstyrer på konferencen. 

Læs hele invitationen

Noemi Katznelsons slides

Camilla Hutters slides

Lagt online 13.09.2011 af Freja Bange Nyboe

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV